Tilbage

Støttesætninger

Lektion 13

I denne lektion skal vi gennemgå lidt om tilhæng, og vi skal lære to af dem som ofte bliver brugt sammen, nemlig -qar- at have og -ut noget ejet.

Tilhæng bliver brugt i stort set alle sætninger. De tilføjer betydning til stammen. Man kan dele tilhæng op i to kategorier, nemlig plustilhæng og minustilhæng. Plustilhæng kommer vi til at gennemgå i lektion 15. Minustilhæng “spiser” den sidste konsonant på stammen og sætter sig op ad den sidste vokal.

Vi har før lært om ordklasser, og meget interessant så kan ord ændre sig fra at være navneord til udsagnsord og den anden vej. Det gør man ved hjælp af tilhæng. Så nogle tilhæng sætter man på navneord, og ordet forbliver et navneord, andre laver det om til et udsagnsord. Og det samme gælder det for tilhæng der sættes på udsagnsord.

Ekstramateriale:

Øvelser

Brug det du har lært

Guldkorn

  • Ordbogen (2003)
Til selvstudie

Tilhæng (affikser) tilføjer betydning til stammen. Tilhæng kan deles op i forskellige kategorier:
n-v (sættes på navneord/nomen og bliver til udsagnsord/verbum)
n-n (sættes på navneord/nomen og forbliver det samme)
v-v (sættes på udsagnsord/verbum og bliver til navneord/nomen)
v-n (sættes på udsagnsord/verbum og forbliver det samme)
Man kan også dele tilhæng op i plustilhæng (se lektion 15) og minustilhæng, som spiser den sidste konsonant og sætter sig til vokalen.

Lær mere:

  • Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 219-223 (Affikser)
  • Learn Greenlandic Online, Grønlandsk for voksne 1, Forelæsning 5.1: 07:20-10:05
  • Kalaallisut oqaasilerisa 3 af Birgitte Hertling, s. 42
  • Kalaallisut ilikkarit - Lær grønlandsk 1 af Bente Marie Meilvang, s. 27-29

Tilhænget -qar-, n-v Betydning: Har, der er. Sættes på navneord (nomen) og bliver til et udsagnsord (verbum). Bruges mange gange sammen med tilhænget -ut- ved ting man har stående og dyr (dog ikke qimmeq).

Lær mere:

  • Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 254 (-qarpoq)
  • Learn Greenlandic Online, Grønlandsk for voksne 1, Forelæsning 5.1: 09:23-10:05
  • Kalaallisut oqalutta af Paornánguaq Berthelsen og Lone Kokholm, s. 12-13, 38-39
  • Kalaallisut oqaasilerisa 3 af Birgitte Hertling, s. 43
  • Oqaluussisa lektion 6

Tilhænget -ut, n-n Betydning: noget ejet. Sættes på navneord (nomen) og forbliver det samme. Bruges mange gange sammen med tilhænget -qar- ved ting man har stående og dyr (dog ikke qimmeq).

Lær mere:

  • Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 272 (-ut)

Formål: Introduktion til tilhæng og lære tilhængene -qar- og -ut.

Plan:

10 min: Repetition og lektier.

  • Kingullermi suna ilikkarparput?
  • Gennemgå evt. spørgsmål vedr. lektier og hvis der er nogle hyppige fejl.

10 min: Tilhæng.

  • Repetition af navneords opbygning.
    • Hvor i ordet er tilhænget?
  • Tilhæng tilføjer betydning til stammen.
    • Hvor mange tilhæng kan der være i ét ord? Det længste ord har over 30 tilhæng (dog ikke forskellige alle sammen): “Nalunaara­suartaatee­raaranngua­lioqatigiif­fissualioria­taallaqqis­supilorujus­suanngortar­tuinnakasinngor­tinniamisaalin­nguatsiaralual­laqqooqigamin­ngamiaasiinngooq.”
    • Nogle tilhæng laver ordet om til hhv. navneord og udsagnsord (forklar det der står i ordbogen/tilhængslister: n-v, n-n, v-v, v-n).
      • Tilhæng kan kun sættes på den ordklasse de tilhører.
    • Minus-tilhæng. Spiser den sidste konsonant og sætter sig til vokalen. (Der findes også plus-tilhæng, mere om dem i lektion 15).

10 min: -qar- n-v.

  • Betyder "har", sættes på et navneord og bliver til et udsagnsord.
    • Eks: qimmeq - qimmeqarpoq, illu - illoqarpoq, qatanngut - qatannguteqarpoq, ini - ineqarpoq.
      • Hvorfor bliver U til O og I til E? Repetér evt videoen O og E foran R og Q.
      • På navneord der slutter på t kommer der et I/E ind før -qar- (forklaring følger i modul 3).
  • Øv at sætte -qar- på forskellige ting fra Ord.

5 min: Vokaler efter A.

  • Når en vokal kommer efter et A, vil den selv blive til et A.
    • Eks: Rebekka+una > Rebekkaana, men: Kasper + una = Kasperuna.

10 min: -ut(i), n-n.

  • Betyder "noget ejet", sættes på et navneord og forbliver et navneord. (narsaq eng, narsaat en mark der er ejet)
  • På mange ord kan man ikke sætte -qar- direkte på, de sætter først -ut(i) på.
    • Gælder især ting man har stående og dyr (men ikke qimmeq).
    • Lyt dig frem og læg mærke til det hvis du bliver rettet.
    • Forklar fx forskellen på immoqarpoq og immuuteqarpoq.

10 min: Øvelse.

  • Læg div. ting ud på et bord (eller billeder på et whiteboard) med det grønlandske ord for tingen skrevet på (skriv evt også hvis der skal -ut på).
  • Kursisterne skal tage en ting hver og gå rundt og spørge hinanden: "Suuteqarpit?" De skal notere sig hvad hver person har.
  • Efter 7 minutter samler I fælles op, hvor hver kursist nævner det de har fundet ud af (Fx: Rebekka qitsuuteqarpoq).

5 min: Opsummering og lektier.

  • Ullumi suna ilikkarparput?
  • Ugens guldkorn: Ordbogen (2003) - 20 år gammel ordbog
  • Lektier:
    • Mundtlig: Lær, og brug spørgsmålet "Qanoq isumaqarpit?"
    • Skriftlig: Læseøvelse, Øv endelser i spørgemåde og Øv endelser i fremsættemåde.
    • Læs intro til næste lektion.

Links/ressourcer:

  • Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 219-223 (Affikser)
  • Vestgrønlandsk grammatik af Flemming Nielsen, s. 107 (Additive og trunkative tilhæng)
  • Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 254 (-qarpoq)
  • Vestgrønlandsk grammatik af Flemming Nielsen, s. 121-122 (-qar-)
  • Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 272 (-ut)
  • Vestgrønlandsk grammatik af Flemming Nielsen, s. 223 (-utə-)