Tilbage

Støttesætninger

Lektion 12

Ordklassen navneord på grønlandsk dækker over en bred vifte af ord og begreber. Der er selvfølgelig de traditionelle ting, som illu hus og arnaq kvinde, men derudover er der også tal og det vi på dansk betegner som tillægsord (fx. farver, størrelse og lignende). Ved brug af tilhæng kan udsagnsord blive til navneord og omvendt. Så 'det at gøre noget' er også navneord, fx asanninneq det at elske = kærlighed, sininneq det at sove.

I denne lektion skal vi lære om at man kan dele navneord op i stærke og svage stammer og hvordan man sætter dem i flertal. Vi skal også lære lydreglen om at Q bliver 'svækket' til et R, hvis det pga en endelse kommer til at stå mellem to vokaler.

Vi skal lave en øvelse for at træne flertalsendelserne, og til den øvelse skal du bruge en ballon, så sørg for at have en klar før lektionen. Se ballonøvelse.

Ekstramateriale:

Øvelser

Brug det du har lært

Guldkorn

Til selvstudie

Navneord / Nomen Deles op i stærke og svage stammer. Der er ingen regler for de fleste ord der ender på q, dog er langt de fleste svage. Svage: Alle der ender på vokaler og t. Stærke: De fleste der ender på -neq og k.

Lær mere:

  • Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 70 (nominer)
  • Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 77-78 (svage og stærke stammer)
  • Learn Greenlandic Online, Grønlandsk for voksne 2, Forelæsning 2.2: 00:00-03:05; 05:10-06:20

Nomen i flertal Svage: -t Stærke: ±it (som regel: + efter q og - efter k)

Lær mere:

  • Video: Ental/flertal 1
  • Kalaallisut oqalutta af Paornánguaq Berthelsen og Lone Kokholm, s. 30, 75, 83
  • Oqaluussisa, lektion 1
  • Learn Greenlandic Online, Grønlandsk for voksne 2, Forelæsning 2.2: 00:00-03:05
  • Learn Greenlandic Online, Grønlandsk for voksne 2, Øvelse 4.2: Flertal af hhv. p-stammer og up-stammer (tekst) og (audio)

Lydregel: Q mellem to vokaler Når Q pga en endelse kommer til at stå mellem to vokaler, bliver det 'svækket' til et R.

Lær mere:

  • Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 27 (assimilation)

Formål: Lære om navneord/nomen (stærke og svage endelser) og om hvordan man sætter i flertal.

Plan:

15 min: Repetition og lektier.

  • Kingullermi suna ilikkarparput?
  • Snak om hvordan det er gået med de mundtlige lektier.
  • Gennemgå spørgsmål vedr. lektier.
  • Find en sætning fra noget nyere litteratur, der bruger en intransitiv endelse i spørgemåde, og analysér den sammen.

5 min: Repetition

  • Repetér ordklasser og ordenes opbygning.
  • Nævn kort at navneord ikke kun er ting, men også kan være begreber, navne og danske tillægsord.

10 min: Nomen (navneord)

  • Kan godt kun være en stamme, men kan også have både tilhæng, endelse og efterhæng.
    • Få kursisterne til at komme med eksempler
  • Nomen kan deles op i to kategorier: Svage og stærke stammer.
    • Svage stammer: Alle der slutter på vokaler og -t.
    • Stærke stammer: næsten alle der slutter på -k og -neq.
    • Alle andre der slutter på -q er der ingen regler for, så det skal læres (ligesom en og et på dansk). Dog er størstedelen svage stammer

5 min: Lydregel: Q mellem to vokaler

  • Q bliver 'svækket' til R hvis den pga en endelse kommer til at stå mellem to vokaler.
    • Eks: Erneq +a > ernera.

10 min: Nomen i flertal

  • Endelsen -t på svage stammer og ±it på stærke stammer (+ efter Q og - efter K).
    • Ui er en undtagelse, den opfører sig som hvis den havde heddet uik (altså bliver den bøjet som en stærk stamme)
    • T-stammer er særlige: selvom de er svage bruger de endelsen +it. Forklaring følger i et senere modul.
    • Se video: Ental/flertal 1
  • Øv at sætte de eksempler kursisterne kom med i flertal.

10 min: Ballonøvelse.

  • Kursisterne deles op i hold af 2 og får hver en ballon og en liste med navneord.
  • Brug den nondominante albue til at holde ballonen i luften.
  • Hver gang ballonen er højest i luften siger personen med listen et ord i ental, når ballonen rammer makkerens albue siger han/hun ordet i flertal.
  • Når listen er gennemarbejdet byttes der roller.

5 min: Opsummering og lektier.

  • Ullumi suna ilikkarparput?
  • Ugens guldkorn: Ordbog: Oqaatsit (hvad betyder qass)
  • Lektier:
    • Nævn at den mundtlige lektie fortsætter.

Links/ressourcer:

  • Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 70 (nominer)
  • Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 77-78 (svage og stærke stammer)
  • Vestgrønlandsk grammatik af Flemming Nielsen, s. 63, 64 og 67 (svage og stærke stammer)
  • Vestgrønlandsk grammatik af Flemming Nielsen, s. 32 (q og r)