Tilbage

Støttesætninger

Lektion 22

Hvordan udtrykker man tid på grønlandsk? Heldigvis er det ikke med et helt nyt sæt bøjninger som på mange andre sprog, men derimod med tilhæng. Datid og nutid er som udgangspunkt det samme på grønlandsk, men kan tydeliggøres ved ekstra ord og endelser. Ved fremtid skal vi altid have et fremtidstilhæng på. Dem findes der flere forskellige af, men i dag skal vi bare lære et enkelt, nemlig -ssa- som mange gange kan oversættes med skal/vil og generelt bare udtrykker at noget sker i fremtiden.

Vi kommer også til kort at snakke om personendelser på nomen og lære en af dem, nemlig +ga min.

Og tilsidst skal vi lære en forholdsendelse mere, som opfører sig helt på samme måde som -mut, -mi og -mit, men det kan være lidt svært at forstå helt præcist hvad den betyder. Så det skal vi snakke om.

Ekstramateriale:

Øvelser

Brug det du har lært

Guldkorn

  • Kalaallisut Ilinniarta & Kalaallisut oqalutta
Til selvstudie

Tilhænget -ssa-, v-v Betydning: Skal, vil, generelt om fremtiden. Sættes på udsagnsord (nomen) og forbliver udsagnsord (verbum).
Særlig form ved intransitiv fremsættemåde: Udsagnsmærket -vu- bliver til -a-, undtagen ved 3. person flertal.

Personendelser (possesive endelser) Der skal endelser på det der bliver ejet (possessum). I endelsen kan man se hvem der ejer og om det ejede er i ental eller flertal.

Lær mere:

  • Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 86-88 (possessive endelser)
  • Skema over navneordsendelser
  • Learn Greenlandic Online, Grønlandsk for voksne 2, Forelæsning 8.2: 08:05-09:40
  • Learn Greenlandic Online, Grønlandsk for voksne 2, Øvelser: Introduktion til personendelserne (possessum) 4.3: (tekst) og (audio) 4.4A: (tekst) og (audio) 4.4B: (tekst) og (audio)
  • Oqaluussisa, lektion 12 & 14
  • Kalaallisut oqalutta af Paornánguaq Berthelsen og Lone Kokholm, s. 14-18; Suliassat s. 9
  • Kalaallisut oqaasilerisa af Birgitte Hertling, s. 30-31, 33-34

Forholdsendelsen ±mik/±nik (oblik kasus)
±mik/±nik = med, nærmere bestemt (instrumentalis)

Kan kun sættes på navneord (nomen). De sættes på entalsordet.
Man bruger + ved stærke stammer og - ved svage stammer. Man bruger kun formen der starter med "±m" ved helt ubøjede ord (= uden andre endelser). I alle andre tilfælde (ved flertal og personendelser) bruges ±n.

Lær mere:

  • Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 73-75 (oblikke kasus)

Formål: Lære tilhænget -ssa-, lidt om personendelser og -mik.

Plan:

15 min: Repetition og lektier.

  • Kingullermi suna ilikkarparput?
  • Gennemgå evt. spørgsmål vedr. lektier.
  • Bed nogle af eleverne om at lave en af sætningerne fra øvelserne de havde for.

5 min: Tid

  • Hvordan siger man ting i fremtid/nutid/datid på grønlandsk?
    • Ingen særlige bøjninger, men man bruger tilhæng.
    • Nutid og datid er ens, men datid kan godt tydeliggøres ved et tilhæng.

15 min: -ssa- v-v.

  • Fremtidstilhæng, kan betyde "skal/vil".
  • Tilhænget -ssa- er særligt. Udsagnsmærket -vu- bliver til -a- i intransitiv fremsættemåde (undtagen i 3. ps. flertal).
    • Skriv endelserne for fremsættemåde og -ssa- ved siden af hinanden, og vis at hvis man bare bytter udsagnsmærket ud, så er de det samme.
  • Øv at sætte -ssa- på de udsagnsord kursisterne allerede kender.

5 min: Personendelsen +ga

  • Hvad er personendelser?
    • Der er brug for endelser på de ting der er ejet. Fx: Guutip kunngeqarfia
    • Kan kun sættes på nomen
  • Første personendelse: -ga = min ene (+ ved Q-stammer)

10 min: Forholdsendelsen ±nik/±mik

  • Repetition af hvornår man bruger plus/minus og m/n
  • -mik i intransitive sætninger:
    • Tænk på det som "nærmere bestemt". Fx: Rebekkamik ateqarpunga (Jeg har et navn, nærmere bestemt Rebekka), 31-nik ukioqarpunga (Jeg har år, nærmere bestemt 31)
    • Den har også andre funktioner, mere om dem i et senere modul

10 min: Opsummering og lektier.

  • Ullumi suna ilikkarparput?
  • Ugens guldkorn: Kalaallisut Ilinniarta & Kalaallisut oqalutta
  • Lektier:
    • Mundtlig: Spørg en du møder: "Sumiuuit?" (Eller fx Nuummiuuit?) (igen)
    • Skriftlig: Øvelse 5.3X, 5.4X, 5.5X og 5.6X. Skriv diktat af Per/Tikas introduktion (hver gruppe får hver deres at skulle skrive ned).
      • Hjælp til lektier: Hvordan påvirker -nngit- de transitive og intransitive endelser?
    • Se forelæsning 5.2