Lektion 17
Velkommen til modul 3!
Kig gerne evt. noter eller nogle af øvelserne fra modul 2 igennem, så det er i frisk erindring.
I denne indledende lektion skal vi gennemgå lidt teori om hvordan man lærer sprog og hvordan modulet her er bygget op. Derefter skal vi begynde at lære lidt om navneord og 3 nye endelser, forholdsendelserne ±mi i/på, ±mut til og ±mit fra.
Ordklassen navneord på grønlandsk dækker over en bred vifte af ord og begreber. Der er selvfølgelig de traditionelle ting, som illu hus og arnaq kvinde, men derudover er der også tal og det vi på dansk betegner som tillægsord (fx. farver, størrelse og lignende). Ved brug af tilhæng kan udsagnsord blive til navneord og omvendt. Så 'det at gøre noget' er også navneord, fx asanninneq det at elske = kærlighed, sininneq det at sove.
NB! Den første lektion her er lidt længere end normalt, derfor må I gerne afsætte ca. 1 time og 3 kvarter til denne lektion.
Formål: Lære om stærke og svage nomen og forholdsendelserne ±mi, ±mut og ±mit
Plan:
20 min: Velkomst
- Har kursisterne lært noget nyt siden sidst?
- Fortæl lidt om "comprehensible input"
- Introduktion til Learn Greenlandic og hvad man skal være opmærksom på
- Gennemgang af spørgsmål / kommentarer til forelæsning 1, 2 og 3
15 min: Øvelse
- I grupper af 3-4: Brug en mellemmand til at kommunikere.
- A: C qanoq ateqarpa?
B: Qanoq ateqarpit?
C: Rebekkamik ateqarpunga.
B: Rebekkamik ateqarpoq.
- A: C qanoq ateqarpa?
- Og sådan fortsætter man ved at bruge Forslag til spørgsmål.
- Fokusér især på spørgsmål der starter med sumi/sumut/sumit. Prøv evt at lave jeres egne spørgsmål ved at bruge de ord.
5 min: Repetition
- Repetér ordklasser og ordenes opbygning.
- Nævn kort at navneord ikke kun er ting, men også kan være begreber, navne og danske tillægsord.
10 min: Nomen (navneord)
- Kan godt kun være en stamme, men kan også have både tilhæng, endelse og efterhæng.
- Eksempler på nomen: Ini, issiavik, siniffik, siku, qimmeq, qaqqaq, naasoq, angut, qatanngut.
- Nomen kan deles op i to kategorier: Svage og stærke stammer.
- Svage stammer: Alle der slutter på vokaler og -t.
- Stærke stammer: næsten alle der slutter på -k og -neq.
- Alle andre der slutter på -q er der ingen regler for, så det skal læres (ligesom en og et på dansk).
- (Kært barn har mange navne, i Learn Greenlandic skriver de enten +/- eller up/p-stammer)
10 min: Pause
5 min: Repetition af lydregler
- Repetér lydreglerne:
- I/E & U/O
- Assimilation af konsonanter (K1+K2>K2K2)
20 min: Forholdsendelserne ±ni/±mi, ±nut/±mut og ±nit/±mit
- Se videoen Til, i og fra.
- Gennemgå betydningen (I Learn Greenlandic bliver de kaldt for Lok, Trm og Abl)
- Hvornår er det +/-?
- Stærke stammer: +, svage stammer: -.
- Prøv at sætte endelserne på Nuuk og Qaqortoq
- Endelser sættes altid på entalsordet
- Man bruger kun formen der starter med "±m" ved helt ubøjede ord = dvs ord der står i ental.
- Prøv at sætte endelserne på Sisimiut og Aasiaat
15 min: Opsummering og lektier
- Ullumi suna ilikkarparput?
- Ugens guldkorn: Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum
- Lektier:
- Mundtlig: Lær ordene for nogle af tingene i hjemmet. Sæt fx post-it sedler/malertape op og sig ordet højt hver gang du bruger tingen.
- Skriftlig: Øvelse 2.1X, 2.2X, 2.3X, 2.4X, 3.5X, 3.6X, 3.7X, 3.8X
- Når du laver lektier: Lyt til sætningen, forstå den, gentag, lav løsningen, tjek den og sig den højt.
- Skriv ned hvis der opstår spørgsmål/hvis noget var ekstra svært! Der er ekstra tid i hver lektion til at snakke om ugens lektier.
- Forklar konceptet med at lave lektier i grupper.
- Husk at du har et ansvar over for din makker!
- Hjælp til lektier: Vis eleverne listen over bynavne i støttesætninger.
- Kalaallit Nunaat og ilissi er særlige. De bøjes: Kalaallit Nunaannut, ilissinnut.
- Grønlandske nominer kan kun ende på K, P, Q eller T. Ved udenlandske navne/ord der ender på andet indsættes I når der bliver sat endelser på. Fx: Rosingimi.
- Ved udenlandske navne gælder lydreglen om vokaler ikke, fx: Egedemut.
- Læs intro til næste lektion.
Links/ressourcer:
- Lektion 15 (lydregler)
- Lektion 9 (ordklasser og ordenes opbygning)
- Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 70 (nominer)
- Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 77-78 (svage og stærke stammer)
- Vestgrønlandsk grammatik af Flemming Nielsen, s. 63, 64 og 67 (svage og stærke stammer)