Tilbage

Støttesætninger

Lektion 9

Velkommen til modul 2! I modul 1 har vi fokuseret på udtale og lært nogle få brugbare sætninger. Nu skal vi til at lære lidt mere om grønlandsk grammatik.

I denne lektion skal vi lære en masse om ord. Formålet er at lære om de forskellige ordklasser og hvordan ordene er opbygget på grønlandsk.

På grønlandsk har vi kun 3 ordklasser: Navneord, udsagnsord og småord. Navneord har en bredere definition på grønlandsk end på dansk, det kan være ting, som hus illu, tillægsord, som rød aappalaartoq, tal som et ataaseq, og det kan være begreber, som kærlighed asanninneq. Udsagnsord er noget der bliver gjort eller noget der sker, som "han sover" sinippoq. På grønlandsk er definitionen af udsagnsord lidt bredere end på dansk, da et enkelt udsagnsord kan udtrykke det vi kan sige i en hel sætning. De kan som regel kendes på deres endelser. Småord er alle de resterende ord der hverken er navneord eller udsagnsord, som fx måske immaqa og ja aap.

Et ord på grønlandsk kan bestå af en stamme, tilhæng, endelse, efterhæng. Vi vil komme mere ind på hvad hver af dem betyder. Fx ordet: Nuummiuuvorli = "men han er en Nuuk-borger" består af stamme: Nuuk (byen Nuuk), tilhæng: +miu (borger) og -u- (er), endelse: -voq, (han) efterhæng: -li (men).

Ekstramateriale:

Øvelser

Brug det du har lært

Guldkorn

  • ordbog.gl
Til selvstudie

Navneord (Nominer) kan være ting, tillægsord (adjektiver), tal og begreber. Det mest basale navneord er blot en stamme, men kan også indeholde tilhæng, endelse og efterhæng.

Lær mere:

  • Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 34 (Nominer)

Udsagnsord (verber) er noget der bliver gjort eller noget der sker. Et enkelt udsagnsord på grønlandsk kan udtrykke en hel sætning på dansk. Et udsagnord består altid af stamme og endelse, der kan også være tilhæng og efterhæng.

Lær mere:

  • Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 33 (Verber)

Småord er alle de resterende ord der hverken er navneord eller udsagnsord, som fx måske immaqa og ja aap. Man kan ikke sætte endelser og tilhæng på småord, men man kan godt sætte efterhæng på.

Lær mere:

  • Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 34 (Adverbier)

Et grønlandsk ord kan bestå af stamme, tilhæng, endelse og efterhæng (i den rækkefølge). Stammen er den betydningsbærende del af ordet. Tilhæng giver ekstra mening/betydning til stammen. I endelsen kan man bl.a. se hvilken person der ejer/gør noget. Efterhæng giver ligesom tilhæng ekstra betydning til ordet, de mest almindelige er +lu og samt +li men.

Lær mere:

  • Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 219 (Affikser og endelser)

Formål: Lære de forskellige ordklasser og ordenes opbygning.

Plan:

15 min: Velkomst.

  • Har kursisterne lært noget nyt siden sidste modul?
  • Byd velkommen til evt. nye elever.
  • Intro til modul 2: Hvorfor er grønlandsk grammatik vigtig at lære?

10 min: Ordklasser.

  • Udsagnsord
  • Navneord
  • Småord
  • Giv eksempler på hver type.

10 min: Ord-øvelse.

  • Del kursisterne op i grupper.
  • De skal se hvem der kan skrive flest ord op i de forskellige ordklasser inden for 5 minutter.
  • Bagefter læser de ordene højt og læreren kontrollerer om de står korrekt og hvem der har vundet.

15 min: Ordenes opbygning.

  • Lav A4-ark med ordene: Stamme, tilhæng, endelse, efterhæng.
    • Tal om hvad hvert af ordene betyder og giv eksempler.
  • Giv 4 kursister et ark hver og lad dem gætte hvordan ordenes opbygning er, ved at stille sig på række.
    • Ret hvis nødvendigt og kom med eksempler på enkle ord.
      • Forskel på navneord og udsagnsord: Udsagnsord skal have en endelse, navneord behøver ikke nødvendigvis.

5 min: Qanoq igaajuk?

  • Lær at sige spørgsmålet.
  • Nævn forskellige sammenhænge det kan bruges i.
    • Fx: Siunnersuut una qanoq igaajuk?

5 min: Opsummering og lektier.

  • Ullumi suna ilikkarparput?
  • Ugens guldkorn: ordbog.gl.
  • Lektier:
    • Mundtlig: Brug "qanoq igaajuk" næste gang du har læst et vers op i forkyndelsen - og så meget som muligt.
    • Skriftlig: Ordklasser - del 1, Ordklasser - del 2, Støttesætninger - multiple choice og Støttesætninger - oversættelse.
    • Læs intro til næste lektion.

Links/ressourcer:

  • Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 33-34 (Ordklasser)
  • Vestgrønlandsk grammatik af Flemming Nielsen, s. 18 § 2.2 (Ordklasser)
  • Erinarsuutikka, s. 67 (Piitaq aasiannguaq)
  • Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 219 (Affikser og endelser)
  • Vestgrønlandsk grammatik af Flemming Nielsen, s. 24 § 2.4 (Grønlandske ord)