Tilbage

Støttesætninger

Lektion 5

Vi skal i denne lektion lære udtalen af lidt flere konsonanter, nemlig F, G, J og NG. Bemærk at NG bliver betragtet som én lyd og dermed én konsonant på grønlandsk. G og J kan for det utrænede øre være svære at høre forskel på. Så i lektionen her skal vi gennemgå hvad forskellen er på de to lyde og hvordan man udtaler dem.

Gennemse Regler for udtale af F, G, J og NG. Prøv om du kan høre forskel på G og J.

I denne lektion kommer du også til at lære dine første hele sætninger på grønlandsk, vi skal nemlig lære hvordan man præsenterer sig selv.

Ekstramateriale:

Øvelser

Brug det du har lært

Til selvstudie

Udtale:

  • F, J og NG udtales som på dansk i fx: girafføl, Jan, mange.
  • F er altid dobbelt eller med R. J er aldrig dobbelt. NG er én lyd og opfører sig som ét bogstav - dobbelt-NG skrives NNG og udtales NGNG (med et lille ophold).
  • G udtales blødt, som i gammelt dansk rigssprog: kage. G udtales ikke som J og kan godt springes over i daglig tale.

Lær mere:

  • Udtaleregler
  • Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 18-19 (Konsonanter)
  • Kalaallisut ilikkarit - Lær grønlandsk 1 af Bente Marie Meilvang, s. 6-7 § 0.2; s. 9-10 § 0.4.2 (Konsonanter)
  • Learn Greenlandic Online, Grønlandsk for voksne 1, Forelæsning 2: 06:48-09:40 (NG)
  • Learn Greenlandic Online, Grønlandsk for voksne 1, Forelæsning 1: 07:20-09:45 (G)
  • GraphoGame Kalaallisut (Andriod) (iOS) aqqut 5 og aqqut 11 til nr. 14

Præsentér dig selv

Lær mere:

  • Præsentér dig selv
  • Kalaallisut oqalutta af Paornánguaq Berthelsen og Lone Kokholm, s. 9-10
  • Kalaallisut oqalutta - Suliassat af Paornánguaq Berthelsen og Lone Kokholm, s. 5-8
  • Kalaallisut Ilinniarta af Paornánguaq Berthelsen og Lone Kokholm, s. 12
  • Kalaallisut Ilinniarta - Suliassat af Paornánguaq Berthelsen og Lone Kokholm, s. 4, 7

Mundtlig lektie: Præsentér dig på grønlandsk næste gang du tager et besøg.

Formål: Lære udtale af F, G, J og NG og lære at præsentere sig selv.

Plan:

10 min: Repetition og lektier.

  • Kingullermi suna ilikkarparput?
  • Gennemgå evt. spørgsmål vedr. lektier og hvis der er nogle hyppige fejl.

10 min: Udtale af konsonanter.

  • Gennemgå udtale af F, J og NG.
    • F er altid dobbelt eller med R
    • J er aldrig dobbelt.
    • NG er én lyd og opfører sig som ét bogstav.
      • Hvordan udtales og skrives dobbelt-NG? Vær opmærksom på at udtale vokalerne før NG korrekt (eks: ung udtales forskelligt på dansk/grønlandsk)
      • Mind om hvordan ANNG udtales.
  • Øv ordene: iffiaq, paffik, pisiffik, kaffi, aja, ajorpoq, ajunngilaq, maaji, naja, naaja, angaju, angivoq/anivoq, nukannguaq.

10 min: Udtale af G. Tip: Det er nemmere at udtale hvis man starter på en lys tone og går dybere ned på anden stavelse. Tegn eller vis billeder af munden mens du forklarer.

  • G: Tungen skal op i ganen ligesom når man siger hårdt g, men have en sprække hvorved det bløde g udtales.
    • Prøv at sig ga-ga-ga-ga-ga mange gange til du til sidst bliver træt og den slår over i blødt g.
    • Øv: iga/ija, aga/aja, agu/aju, uiga, uagut, igaffik, iigaq, puugutaq, aqagu, pillugu.

15 min: Lær at præsentere dig selv. Gennemgå sætningerne i Præsentér dig selv.

10 min: Øvelse. Gå rundt og snak med hinanden 2 og 2 og præsenter jer selv.

5 min: Opsummering og lektier.

  • Ullumi suna ilikkarparput?
  • Ugens guldkorn: Kalaallisut ilikkarit - Lær grønlandsk 1 af Bente Marie Meilvang
  • Lektier:
    • Mundtlig: Præsentér dig på grønlandsk næste gang du tager et besøg.
    • Skriftlig: Dialog, K eller Q? og Graphogame aqqut 5.1-5.10. Send resultatet til mig med evt. spørgsmål senest dagen før næste lektion.
    • Læs Til kursisten til næste lektion.

Links/ressourcer:

  • Udtaleregler
  • Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 18-19 (Konsonanter)
  • Vestgrønlandsk grammatik af Flemming Nielsen, s. 29-30 (Vokaler & Konsonanter)