Tilbage

Støttesætninger

Lektion 2

I sidste lektion lærte du om udtale af de tre vokaler A, I og U. I denne lektion skal vi prøve at sætte dem sammen med nogle konsonanter. Vi skal bl.a. lære en ny lyd, LL. Pas på! En meget typisk fejl er at udtale det som SL. I lektionen kommer vi til at gennemgå hvordan man laver den korrekte lyd, og vi kommer også til at øve os i en diktat.

Gennemse Regler for udtale af K, N, S, T og LL, lyt til eksemplerne mange gange og prøv om du kan huske reglerne for især T (som ændrer sig alt efter vokalen der kommer efter).

Ekstramateriale:

Øvelser

Brug det du har lært

Guldkorn

Til selvstudie

Udtale af konsonanter:

N og S udtales som på dansk i fx: Mina, Lisa. K udtales som dansk hårdt g, fx: Gerda. Undtagen når den står til sidst i ordet, så udtales den som et almindelg K på dansk, fx: kik. T foran I udtales som på dansk, fx: Tivoli. T foran A og U udtales som hårdt D på dansk, fx: Oda.

LL er en ustemt lyd der udtales som de to første bogstaver i plaster eller klister. Tungen presses op i ganen og lyden kommer ud gennem siderne.

Lær mere:

  • Udtaleregler
  • Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 18-19 (Udtale af konsonanter)
  • Kalaallisut ilikkarit - Lær grønlandsk 1 af Bente Marie Meilvang, s. 6 § 0.2; s. 9-10 § 0.4.2 (Konsonanter)
  • Learn Greenlandic Online, Grønlandsk for voksne 1, Forelæsning 1: 09:40-12:55
  • GraphoGame Kalaallisut (Andriod) (iOS) aqqut 2 og 8

Mundtlig lektie: Lyt til en grønlandsk oplæsning og følg med i teksten.

Formål: Lære udtale af konsonanterne K, N, S, T og LL.

Plan:

10 min: Repetition og lektier.

  • Kingullermi suna ilikkarparput?
  • Gennemgå evt. spørgsmål vedr. lektier og hvis der er nogle hyppige fejl.

10 min: Udtale af konsonanter.

  • Gennemgå udtale af K, N, S, T.
  • Øv at udtale ordene kina, kukik, naak, nuuk, suna, suit, sutut, tunu, tuku, sunik, sunit, tii, nutaat, nuka, nunaat, ini, una, atia, atii, atit, isi, isaa, isai, asasaa, ataani, susunuku, kutaa, kunaat, takuss, nuan.

10 min: LL. Tip: Det er nemmere at udtale hvis man starter på en lys tone og går dybere ned på anden stavelse. Tegn eller vis billeder af munden mens du forklarer.

  • LL: Tungen presses op i ganen og lyden kommer ud gennem siderne. Ligesom Sid fra Ice Age.
  • Prøv at sig “plus” og “klat” meget langsomt.
  • Øv: illillu, ullu alla, illu, allaat, tullia, allanut, allanit, allatut, kukillu, sunilli, ullaakkulli, tallimat, killilersuut

10 min: Sang. Anaana kaakkama. Fokus på ordene: kaakkama, saarullimmik og illimmi.

15 min: Diktat. I grupper af 4-5 får kursisterne hver en række typiske stavelser. De skal nu skiftes til at læse dem højt mens de andre skriver diktat.

5 min: Opsummering og lektier.

  • Ullumi suna ilikkarparput?
  • Ugens guldkorn: Rundvisning i parlørapp'en.
  • Lektier:
    • Mundtlig: Lyt til en grønlandsk oplæsning og følg med i teksten.
    • Skriftlig: Lytteøvelse (konsonanter) og Graphogame aqqut 2.1-2.10 Send resultatet til mig med evt. spørgsmål senest dagen før næste lektion.
    • Læs Til kursisten til næste lektion.

Links/ressourcer:

  • Udtaleregler
  • Erinarsuutikka, s. 17 (Anaana kaakkama)
  • Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, s. 18-19 (Udtale af konsonanter)
  • Vestgrønlandsk grammatik af Flemming Nielsen, s. 29-30 (Konsonanter)